Høns

Her vil jeg ganske kort præsentere mine høns. Jeg har fire Orpington'er, en broget hane og tre gule høner, samt to sorte Australorpshøner. Orpington har jeg fordi jeg synes det er et flot dyr og en villig ruger, Australorps har jeg valgt fordi de lægger godt med æg og desuden passer godt med orpington'erne. Desuden er der to Lomann Silver høner, to hanekyllinger, den ene er en tværstribet orpington den anden en blanding.

2006

16. januar hønsene er for første gang ude af hønsegården efter snevejret, de første mange dage ville de slet ikke ud ad hønsehuset, men da der blev ryddet lidt sne i hønsegården hjalp det. Som det kan ses på billedet er fjerkræholdet blevet udvidet med to ænder.

 

2005

27. juli 2005: Den ene gule Orpington er lige nu skruk og ruger på ni æg, så efter planen skal der komme kyllinger den 11. august.

12. august 2005: Der er kommet en kylling og de andre æg er blevet fjernet.

Efterfølgende har jeg købet et par orpington kyllinger på samme alder, men desværre er det kun én af dem som er overlevet. De to kyllinger bor nu sammen.

6. december 2005: De to store kyllinger flytter sammen med de øvrige høns.

23. december 2005: To nye beboere kommer til, det er to høner af typen Lohmann Silver, en hybrid som udelukkende kan lægge æg. Det er de to hvide høner som ses på pinden på billedet nedenfor.